Solrød Kommune har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt for os at skabe rammer, som gør det attraktivt at drive virksomhed i Solrød Kommune, samtidig med at vi gerne vil inddrage virksomhederne i vores arbejde med at nå Byrådets vision, som er Sammen skaber vi det bedste sted at leve og bo!
Vi tror på stærke partnerskaber, hvor vi sammen tager ansvar for vores kommune til gavn for virksomheder og borgere.
- Fremtidens erhverv
- Mere liv i Solrød Center (Solrød Bymidte)
Emner er hentet fra Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden, som blev vedtaget som Byrådet oplæg til denne kommuneplan.
I Planstrategi 2023 er emnerne uddybet:
- Fremtidens erhverv
Et velfungerende erhvervsliv er med til at skabe det bedste sted at leve og bo. Men hvordan ser fremtidens erhvervsliv ud i Solrød Kommune? Det vil vi i Byrådet gerne være med til at stille skarpt på. Vi vil gerne understøtte det nuværende erhvervsliv, samtidig med at vi vil sætte fokus på, hvordan vi skaber gode rammer for fremtidens erhvervsliv. På den måde kan vi skabe værdi for både erhvervsliv og borgere både nu og i fremtiden. - Mere liv i Solrød Center (Solrød Bymidte)
Muligheden for at handle lokalt er noget af det, som er attraktivt ved Solrød Kommune. I Byrådet ønsker vi at være med til at understøtte Solrød Center. Det vil vi gøre ved at arbejde for, at rammerne er relevante for både borgere og erhvervsdrivende, så vi på den måde kan være med til at sikre grundlaget for, at centeret fortsat kan udvikle sig og være med til at skabe liv.
Visionen og pejlemærket ”Tæt samarbejde med erhvervslivet” leder hen til følgende mål for erhverv og detailhandel i Solrød Kommune:
- Solrød Kommune vil arbejde for at skabe rammer, som gør det attraktivt at drive virksomhed i kommunen.
- Solrød Kommune vil understøtte det eksisterende erhvervsliv og skabe gode rammer for fremtidens erhvervsliv.
- Solrød Kommune vil understøtte grundlaget for at Solrød Bymidte (med Solrød Center og en del af Strandvejen) fortsat kan udvikle sig og være med til at skabe liv.
Målene er udarbejdet på baggrund af de emner som er i fokus i Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden, som blev vedtaget af Byrådet i december 2023 som et oplæg til denne kommuneplanrevision.
I forbindelse med processen med denne revision af kommuneplanen har Byrådet også spurgt borgerne om, hvad der er særligt ved Solrød Kommune og hvilke steder, vi skal værne om, når vi udvikler kommunen fremover. Det er der kommet nogle fine input til, som har indgået i arbejdet med denne kommuneplan.
Herunder er enkelte mål uddybet yderligere:
Attraktive og gode rammer for fremtidens erhvervsliv
Planstrategien fokus på fremtidens erhverv, som også hænger tæt sammen med vækst og udvikling i kommunen set som helhed, er implementeret i kommuneplanen ved at der sikres større rammer for erhverv, fx i form af mulighed for arbejdsfællesskaber (fx kontorfællesskaber) og muligheder for lokaler
til webshops o. lign.
Derudover er der ønske om at sikre øgede muligheder for turisme som erhverv, fx i form af muligheder for etablering af hotel, glamping- eller campingfaciliteter. Der indgår allerede en række muligheder i kommuneplanen, men en turismestrategi er under udarbejdelse (pr. december 2024) og vil eventuelt kunne påvirke kommuneplanen efterfølgende - hvis strategien giver anledning til ændringer.
Fortsat udvikling af Solrød Bymidte med byliv
Planstrategiens fokus på udvikling af bymidten Solrød Center er implementeret i kommuneplanen ved dels fortsat at åbne op for muligheden for at omdanne stationspladsen (busholdepladsen) i Solrød Center, og dels ved den nye afsnit om strategi for levende bymidter (under tema om byer & boliger).
Pr. december 2024 afventes resultatet af en proces
omkring en samlet vision for udvikling af Solrød Bymidte (jf. Byrådets budgetaftale 2025-2028). Den nye vision forventes senere at skulle indarbejdes i kommuneplanen (fx ved tillæg eller næste revision).
Derudover er mulighederne for detailhandel opdateret på baggrund af en opdateret detailhandelsanalyse og Byrådets drøftelser.
Retningslinjer for erhverv & detailhandel
For at leve op til disse mål har byrådet fastlagt retningslinjer for, hvordan og hvor erhverv og detailhandel kan planlægges. Dem kan du se herunder, lige som temaet også indeholder Solrød Kommunes skilteregler for erhvervsskiltning.