Retningslinjer for forebyggelse

Solrød Kommune arbejder fortsat målrettet med at forebygge klimaforandringer. Byrådet arbejder særligt målrettet med de indsatser som har et stort potentiale for drivhusgasreduktioner, hvor kommunen har kompetence til at handle, og hvor der kan opnås merværdier for borgere og virksomheder i Solrød Kommune.

Herunder kan du se, hvilke retningslinjer der gør sig gældende for det fremtidige forebyggende arbejde. Redegørelser fremgår under de enkelte retningslinjer.

Du kan se øvrig lovgivning og andet baggrundsmateriale for kommuneplanen her.

Nybyggeri, renovering og drift af de kommunale bygninger skal iagttage principper for bæredygtigt byggeri og implementere grønne kriterier med fokus på energibesparelser, materialeudnyttelse og reduktion af drivhusgasser.
Nye kommunale institutioner placeres tæt på offentlig transport og kommunens stisystemer.
Nye kommunale institutioner opføres som lavenergihuse uden for fjernvarmeområderne.
Der skal så vidt muligt opsættes solceller på kommunale tagarealer.

Retningslinjen er stort set overført uændret fra Solrød Kommuneplan 2021. Dog er der tilføjet et fjerde punkt om solceller på kommunale tage i denne kommuneplan. Dette er sket med udgangspunkt i Byrådets principbeslutning fra maj 2024 om model for opsætning af solceller på kommunale tage. Solceller forventes at blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling og til opfyldelse af kommunens mål i klimaplan 2050.

Af Klimaplan 2050 fremgår desuden følgende indsatsmål for kommunale bygninger:

Energi:

Alle kommunens bygninger skal være opvarmet med vedvarende energikilder inden 2030.
Min. 10 % af kommunens egne bygninger skal have solceller inden 2030.
Kommunens bygninger skal følge EU-krav om årlige energibesparelser på min. 1,9 %.
Kommunens bygninger skal følge EU-krav om årlig energirenovering af min. 3 % af det samlede bygningsareal.

Bæredygtigt byggeri:

Der skal være udarbejdet en strategi, der fastlægger principper for bæredygtigt byggeri og vedligehold inden 2025.

De eksisterende arealer og anlæg til energiproduktion opretholdes, som vist på retningslinjekort for energiproduktions- og distributionsanlæg.

Anlæggene kan udvikles f.eks. med henblik på at omstille energiproduktionen til mere bæredygtige former, nye produktionsteknologier osv.

I Solrød Kommune er der en række kollektive energianlæg, der bidrager til el- og varmeproduktion rundt omkring i kommunen, som vist i tabellen herunder:

Kollektive energiforsyningsanlæg i Solrød Kommune

Biogas	Ejer	Status	Kapacitet	Energikilde	Matrikel
Solrød Biogas (VE)	Solrød Biogas A/S (Solrød Kommune)	Bestående	11 mio. m3 (CH4)	Organiske restprodukter	13 k Jersie By, Jersie
Solrød Bioenergi (VE)	Solrød Bioenergi ApS	Bestående	13 mio. m3 (CH4)	Organiske restprodukter	13 l Jersie By, Jersie
Opgraderingsanlæg (VE)	Solrød Bioenergi ApS	Bestående	17 mio. m3 (CH4)	Biogas	13 l Jersie By, Jersie

Fjernvarme og elforsyning
Biogaskedel Åmarken (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Planlagt	1,6 MW (varme)	Biogas (spids- og reservelast)	13 l Jersie By, Jersie
Varmepumpe Åmarken (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	1,2 MW (varme)	Overskudsvarme fra biogasanlæg	13 k Jersie By, Jersie
Kedelanlæg Lerbækvej	Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S	Bestående	12 MW (varme)	Olie (spids- og reservelast)	17u Solrød By, Solrød
Kedelanlæg Lerbækvej (VE)	Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S	Bestående	12 MW (varme)	Biogas (spids- og reservelast)	17u Solrød By, Solrød
Gasmotor Lerbækvej (VE)	Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S	Bestående	6,6 MW (el+varme)	Biogas	17u Solrød By, Solrød
Havdrup Gasmotor (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	1,2 MW (el+varme)	Biogas	15g Ulvemose, Havdrup
Havdrup Kedelanlæg	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	0,9 MW (varme)	Olie (nødforsyning)	15g Ulvemose, Havdrup
Havdrup Kedelanlæg	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	2 MW (varme)	Naturgas (spids- og reservelast)	15g Ulvemose, Havdrup
Ørnesædet blokvarme	Varmecentralen Ørnesædet	Bestående	0,9 MW (varme)	Naturgas (spids- og reservelast)	2cx Ulvemose, Havdrup
Kedelanlæg Havdrup Skole	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	0,6 MW (varme)	Naturgas (spids- og reservelast)	7dæ Ulvemose, Havdrup
Gl. Havdrup Biovarme (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	0,4 MW (varme)	Halm	6a Havdrup By, Havdrup
Havdrup Solvarmeanlæg (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	2.569 m2 solpaneler	Solenergi	16b Kirke Skensved By, Kirke Skensved
Havdrup Luft-sol varmepumpe (VE)	Solrød Fjernvarme amba	Bestående	1,2 MW (varme)	Solenergi	14k Kirke Skensved By, Kirke Skensved

Vind
Landvindmølle Roskildevej (VE)		Bestående	300 kW	Vind	9h Solrød By, Solrød

Anlæggenes placering fremgår også af retningslinjekort for kollektive energiforsyningsanlæg og retningslinjekort for forsyningsnettet.

Som energikilde anvendes dels fossile brændsler (primært naturgas), og dels i stigende omfang vedvarende energikilder (halm, biogas, vind og solenergi).

Ved Åmarken i syd ligger det kommunalt ejede Solrød Biogas med et råvareindtag på 226.000 tons og en produktion på +10 mio. m³ biogas. I 2022 idriftsattes et tilstødende biogasanlæg, ejet af det private selskab Solrød Bioenergi ApS. Anlægget modtager ca. 250.000 tons råvarer. Solrød Bioenergi ApS ejer også et opgraderingsanlæg samme sted som leverer opgraderet biogas til gasnettet. Det forbrugerejede selskab Solrød Fjernvarme har desuden en varmepumpe på 1,2 MW stående på biogasanlægget til produktion af overskudsvarme til fjernvarmenettet, og har i 2024 også fået godkendt opstilling af en 1,6 MW biogaskedel til spids- og reservelast i fjernvarmenettet (bl.a. til Jersie Landsby).

Ved Lerbækvej i Solrød Strand har VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) to kedler på hver 12 MW. Den ene er i 2016 ombygget til fyring med biogas, medens den anden fortsat er beregnet på olie og anvendes ved spids- og reservelast. Samme sted har VEKS etableret et biogasmotoranlæg på 6,6 MW (varme + el), som producerer elektricitet og varme på biogassen fra Solrød Biogas.

I Havdrup på Møllemarken har Solrød Fjernvarme a.m.b.a. et biogasmotoranlæg på 1,2 MW (varme + el) og kedelanlæg på samlet ca. 3 MW (varme). Biogasmotoren producerer el og varme på biogas fra Solrød Biogas og kedelanlæggene producerer varme på naturgas og olie til spids- og reservelast og nødforsyning. Endvidere bidrager en naturgasfyret blokcentral på 0,9 MW til spids- og reservelast i bydelen Ørnesædet i Havdrup. Solrød Fjernvarme har desuden i 2020 installeret et kedelanlæg ved Havdrup Skole på 0,6 MW til spids- og reservelast.

I den sydlige del af Havdrup har Solrød Fjernvarme a.m.b.a. etableret et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Varmepumpen har en kapacitet på 1,2 MW.

I Gammel Havdrup har landsbyboerne i samarbejde med Solrød Fjernvarme a.m.b.a. bygget et halmfyret fjernvarmeanlæg på 0,4 MW. Anlægget blev etableret i 2014.

Til oversigten over de kollektive energianlæg hører også følgende kommunalt ejede (mindre) solcelleanlæg.

Placering solcelleanlæg	Effekt kW
Parkbo	10
Havdrup skole	5
Tryllehytten	4
Havdruphallen	30,4
Christians Have	35
Uglehuset	8,06
Total

I Havdruphallerne leverer solcelleanlægget via et varmepumpeanlæg varme til stedet.

Hertil kommer en landvindmølle på ca. 300 kW (47 meter høj) ved Roskildevej og en hustandsvindmølle på 11,5 kW (24,5 meter høj).

Der er pr. december 2024 ingen virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen i Solrød Kommune.

Se også RL 4.9.3.2 (om afstandskrav til fjernvarmeværker mv.) under retningslinjer for forsyningsnettet (under større tekniske anlæg) i tema om Natur, vand & land.

Solrød Kommune vil værne om økosystemet ved at øge kommunens biodiversitet.
Solrød Kommune vil arbejde for at skabe de bedste muligheder for nem adgang til naturen, og at det er tiltalende at opholde sig i naturen.
Solrød Kommune vil arbejde for flere og bedre rekreative faciliteter, der indbyder til gode naturoplevelser.
Derudover vil Solrød Kommune fortsat værne om det åbne land, natur og kultur med passende afvejning mellem benyttelse og beskyttelse.

Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden har ført til tre nye mål i denne kommuneplan (de tre første). Derudover er det fjerde mål om at værne om det åbne land, natur og kultur overført uændret fra Solrød Kommuneplan 2021.

Byrådets pejlemærke "Natur og klimaansvar i højsædet" er et signal om, at vi også er ambitiøse, når det kommer til det aftryk, vi sætter i naturen og på klimaet, og at dette er en fælles opgave for kommune, borgere og virksomheder. Det kan du læse mere om i planstrategien.

Stranden, skoven og hele naturen i vores kommune er værdifuld, og vi skal bruge den og passe på den, så den bliver til glæde og gavn for os og for de kommende generationer. Vi arbejder for at reducere vores klimaaftryk, så vores kommune også i fremtiden kan blive det bedste sted at leve og bo.

I forbindelse med planlægning og administration af det åbne land vil Byrådet tage vare på de særlige beskyttelsesinteresser samt omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. Herunder skal vurderes, om den påtænkte ændring er forenelig med de særlige værdier, og om der i den forbindelse skal tages hensyn ved placering og udformning af bebyggelse, anlæg eller lignende. Offentlighedens mulighed for at få adgang til værdierne skal ligeledes vurderes, hvor dette er aktuelt.