Retningslinjer for landbrugsområder
Solrød Kommune er den kommune i Region Sjælland, som har færrest dyr pr. ha. jord. Der er ingen store dyrebedrifter og kun ca. 8 landbrug, som har over 3 dyreenheder.
Solrød Kommune er kendetegnet ved gode dyrkningsjorde, som består primært af lerjord. Der forekommer dog også lerholdig sand (primært langs kysten) samt organisk jord.
Jordbrugsarealet udnyttes primært til planteavlsbedrifter og sekundært til svine-, kvæg- og hesteavlsbedrifter.
Retningslinjer for landbrug fremgår herunder. Redegørelser er at finde under de enkelte retningslinjer og til sidst i listen herunder.
De særligt værdifulde landbrugsområder, som vist på Retningslinjekort for landbrugsområder, skal søges opretholdt til landbrugsformål.
Planlægningen skal sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og der igennem bevare det åbne lands karakter af landbrugsland. Eksisterende, sammenhængende landbrugsområder skal så vidt muligt bevares og ikke splittes op af andre former for arealanvendelse. Byudvikling, tekniske anlæg, rekreative anlæg m.m. bør placeres tæt på eksisterende byområder, således at den klare grænse mellem by og land bevares.
Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg m.v. skal der i kommune- og lokalplanlægningen i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling.
Ved planlægning til andre formål bør der ske en vurdering af de berørte landbrugsejendommes arronderingsforhold (strukturen i dyrkningsflader, agrenes beliggenhed i forhold til hinanden og i forhold til bygninger m.v.), investeringsniveau og størrelse, således at ejendommene ikke forringes unødigt.
Nødvendige driftsbygninger skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, og det anbefales at friholde områder med landskabelige værdier for større, markante bygninger (jf. RL 4.6.6 under byggeri og anlæg i landzone).
Der skal sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår.
Inden for områder, herunder landbrugspligtige arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. I de udpegede områder må der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.m., som forhindrer, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
Lavbundsarealer fremgår af Retningslinjekort for lavbundsarealer, under afsnittet om natur her i temaet om det åbne land.
Se i øvrigt også RL 4.2.7 (om lavbundsarealer) under retningslinjer for natur & Grønt Danmarkskort.
Der kan ikke placeres store husdyrbrug i Solrød Kommune.
Hele landområdet i kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), heraf er en del af området dårligt beskyttet mod nitratudvaskning og er derfor også udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (se kort for grundvand).
Kommunen ser det endvidere ikke hensigtsmæssigt at placere store husdyrbrug inden for en afstand af 1.000 m fra henholdsvis byzone og landsbyer.
I områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder), er der forbud mod plantning af skov. Kommunen kan dog i særlige tilfælde dispensere til skovrejsning i områderne.
Trods skovenes mange positive sider, er der også områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er blandt andet områder, der rummer værdier af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige med skovrejsning.
Endvidere kan der være hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet og områder, hvor der skal anlægges veje, ske byudvikling eller øvrige væsentlige interesser.
I Solrød Kommune gælder det fx omkring gravhøjene ved Solrød landsby, lavbundsarealer og moseområder (som er sårbare overfor skovvækst) og kystkiler, som er udpeget i Fingerplan 2019.
Transportkorridoren er en arealreservation til mulige fremtidige, overordnede infrastrukturanlæg igennem en række kommuner (herunder Solrød Kommune) og er fastlagt via Fingerplan 2019, § 24. Inden for denne udpegning gælder særlige regler, som fremgår af statens Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet.
Ifølge vejledningen skal transportkorridoren friholdes for al permanent bebyggelse og anlæg, herunder også skovrejsning.
Det er kommunens ansvar, at der ikke meddeles tilladelse til skovrejsning i transportkorridorerne
uden en såkaldt fjernelsesklausul. Det betyder, at der ikke gives offentligt tilskud til skovrejsning i
disse områder. Hvis en privat grundejer planter skov inden for transportkorridoren på eget initiativ
uden offentlig støtte, kan der ikke påregnes erstatning, hvis den skovtilplantede del af reservationen senere skal ryddes og anvendes til overordnede infrastrukturanlæg.
Af Fingerplan 2019, § 26, nr. 20, fremgår en reservation til udbygning af Roskildevej (til 2+1 vej), som skal respekteres. Dvs. en eventuel udvidelse ikke må forhindres af skovrejsning. Se også RL 5.2 (under retningslinjer for trafik & mobilitet).