Vand

Mål og retningslinjer for vandløb, søer, kystvande, grundvandsforekomster og spildevand fremgår af statens vandområdeplan, vandområdedistrikt II - Sjælland.

Derfor har vi følgende mål for vand:

  • Solrød Kommune vil sikre, at kommunens vandområder har god kvalitet og at dette sker i overensstemmelse med målene i statens vandområdeplan 2021-2027, vandområdedistrikts II - Sjælland.

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Du kan se de udpegede områder/strækninger og indsatser i vandløb, søer og kystvande i vandområdeplanens tilhørende kort her.

Solrød Kommune skal leve op til målene i de statslige vandområdeplaner, som vedrører mål for vandløb, søer, kystvande, grundvandsforekomster og spildevand. Planen kan ses på mst.dk.

Du kan læse mere om vandområdeplanerne under retningslinjer for vand.

Byrådets mål er overført uændret fra Solrød Kommuneplan 2021.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt II - Sjælland for tredje planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandområdeplanen for anden planperiode (2015-2021) og gælder fra 2021-2027. Vandområdeplanen indeholder oplysninger om:

  • Påvirkninger af vandområderne.
  • Beskrivelse af overvågningen af vandområderne.
  • Vurdering af tilstanden i vandområderne.
  • De miljømål, der gælder for det enkelte område.
  • Et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.

Planen kan ses på www.mst.dk.

De miljømål, der skal opfyldes ifølge planen, er specificeret i bilag 2 i Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, som kan læses her.

For at opfylde målsætningen i planen er der en række grundlæggende foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Disse er allerede fastsat i sektorlovgivningen.

Derudover er der i Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter angivet korrekte supplerende indsatser for overfladevand og grundvand i vandområdedistrikterne i planperioden. Disse indsatser omfatter:

  • Forbedret rensning af spildevand fra ejendomme beliggende i det åbne land, inden for udpegede områder i kommunen.
  • Mindre strækningsbaserede restaureringer, genslyngning, åbning af rørlagte strækninger og etablering af sandfang for udpegede vandløbsstrækninger.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Retningslinjer for vand

Herunder kan du finde retningslinjer for grundvand og spildevand med tilhørende redegørelser.

Derudover kan du læse mere i redegørelsen for vandløb eller om lavbundsarealer, som du finder under retningslinjer for Natur & Grønt Danmarkskort.