Kommuneplanens vedtagelse

Byrådet vedtog Solrød Kommuneplan 2021 i sin endelige form den 20. december 2021, som den nye overordnede plan for Solrød Kommune. Den nye kommuneplan erstattede den tidligere Solrød Kommuneplan 2017 ved ikrafttrædelsen den 22. december 2021.

Forslag til Kommuneplan 2021 blev behandlet af Byrådet den 21. juni 2021 og var efterfølgende i høring i perioden fra den 28. juni til og med den 6. september 2021.

Her kan du se kommuneplanforslaget (pdf), som det så ud i høringsperioden.

I høringsperioden kom der 46 høringssvar fra borgere og myndigheder. Desuden blev der afholdt to borgermøder om de væsentligste ændringer i kommuneplanforslaget. Begge møder blev afholdt den 9. august 2021.

Her kan du se de indkomne høringssvar, høringsnotat med behandling af høringssvar og referat fra borgermøder.

Solrød Kommuneplan 2021 er fuldt ud digital. Det betyder, at denne hjemmeside udgør kommuneplanen - men det er også muligt at hente hele eller dele af kommuneplanen som pdf (se mere længere nede under "Hvordan skriver jeg kommuneplanen ud?").

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget har Solrød Kommune gennemført en screening af kommuneplanforslaget (ifølge Miljøvurderingsloven) for at vurdere, om planforslagets væsentligste ændringer udløste behov for en egentlig miljøvurdering.

Konklusionen på miljøscreeningen var, at kommuneplanforslaget ikke i sig selv udløste behov for en egentlig miljøvurdering (miljøkonsekvensrapport). Men screeningen påpegede en række forhold, der kræver yderligere undersøgelser og vurdering, inden områderne kan tages i anvendelse. Disse undersøgelser forventes gennemført i forbindelse med den mere detaljerede planlægning for de enkelte områder/emner.

Læs mere om miljøscreening af kommuneplanforslaget her.

Se hvordan Byrådet behandlede den endelige kommuneplan i referatet fra byrådsmødet den 20. december 2021, punkt 188.

Se hvordan Byrådet behandlede udkastet til kommuneplanforslaget inden den offentlige høring i referatet fra byrådsmødet den 21. juni 2021, punkt 89.

Se hvordan Byrådet behandlede oplægget til kommuneplanrevisionen (Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden) samt de indkomne høringssvar til oplægget i referatet fra byrådsmødet den 5. oktober 2020, punkt 142.

Du kan også se Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets beslutning om proces og tidsplan for kommuneplanrevisionen her i referat fra økonomi-, teknik- og miljøudvalgets møde den 28. september 2020, punkt 155.

Solrød Kommuneplan 2021 består af 8 temaer, som hver især består af henholdsvis mål og retningslinjer:

Derudover indeholder Solrød Kommuneplan 2021 rammer for lokalplanlægningen. Se rammerne her.

Du kan også læse mere om hvad en kommuneplan er her. Her finder du også en læsevejledning m.m.

Du kan printe de enkelte sider ud ved at vælge "Print" øverst på siden.

Derudover har vi på hver side lavet et link i den røde boks "Relateret indhold", hvor du kan hente det pågældende tema samlet som printvenlig pdf (uddrag af den samlede kommuneplan) - Det vil sige temaet indeholder både mål, retningslinjer og kort (kun for det pågældende tema).

Du kan også hente hele kommuneplanen som en samlet pdf her (8 Mb).