Nyt i kommuneplanen

Her kan du få et overblik over de væsentligste ændringer i denne kommuneplan

Først et overblik over de væsentlige ændringer i de tre temaer, som Byrådet har besluttet at revidere (set i forhold til den nu aflyste Solrød Kommuneplan 2017):

Med Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en ændring af kommuneplanen med udlæg af tre nye boligområder ved Havdrup. Ved behandlingen af kommuneplanforslaget besluttede Byrådet en anden fordeling af boligerne, hvor 25 boliger blev flyttet fra ét området til et andet.
Dog besluttede byrådet ved behandling af den endelige kommuneplan at tage de tre områder ud af planen og dermed føre dem tilbage til perspektivarealer. Samtidig besluttede byrådet, at nye boligområder ved Havdrup skal vurderes som en del af en ny helhedsplan for Havdrup.

Derudover er der delvist imødekommet et høringssvar/forslag (til planstrategien) om at øge bebyggelsesprocent og etagehøjde inden for ramme 416 A (Cordozasvinget Nord), hvis dette område omdannes til boliger.

I planstrategien blev der også foreslået mulighed for at øge antallet af mulige etager på Stationspladsen (busholdepladsen) i Solrød Center, hvis pladsen skal omdannes, fx til Borgernes Hus. Ved behandlingen af kommuneplanforslaget besluttede Byrådet, at antallet af etager max må være 5 etager.

Derudover er Solrød Landsby overgået til det ydre storbyområde (byfinger), jf. landsplandirektivet Fingerplan 2019. Der forventes udarbejdet en helhedsplan for landsbyens mulige fremtidige udvikling, inden det indarbejdes i kommuneplanen.

Retningslinjer

Med denne revision foreslås en ny retningslinje (RL 1.3) for at sikre, at der ved udvikling af nye boligområder skal udlægges et sammenhængende rekreativt grønt areal med offentlig adgang i et omfang, der er passende ift. områdets størrelse.

Som konsekvens af høringsperioden tilføjes, at der skal sikres forbindelse til den eksisterende by og oplagte byfunktioner i nærheden. Derudover tilføjes også, at der skal arbejdes med overgangen til det åbne land efter en nærmere vurdering.

Redegørelser

Redegørelserne er opdateret, herunder med nye analyser (fx redegørelse for byvækst, befolkningsprognose mv.).

Derudover er den generelle fortætningsmulighed i boligområder ændret til, at der kun kan ske fortætning i udvalgte boligområder ved sammenlægning af flere matrikler eller omdannelse af større matrikler, hvis Solrød Kommune vurderer, at projektet kan tilpasses områdets karakter, vejenes udformning, behov for klimatilpasningstiltag mv.

Kort

Retningslinjekort for by- og boligudvikling er ændret, så de tre nye boligområder ved Havdrup indgår. Ved kommuneplanens vedtagelse er rammerne for de to områder, der blev berørt af omfordelingen af boliger (de 25 boliger der blev flyttet fra ét sted til et andet), blevet justeret. Det betyder konkret, at den ene ramme er udvidet arealmæssigt for at kunne rumme 25 boliger mere, og den anden er arealet, der kan bygges på tilsvarende reduceret.

Derudover er en mindre del af perspektivarealet i den nordvestlige del af Havdrup reduceret (vest for regionalbanen), da der ikke kan ske byudvikling her grundet støj fra Roskilde Lufthavn, Tune.

  • I ramme 206 (Havdrup Vest) reguleres det samlede antal boliger i bydelen fra 250 til 260 boliger.
  • Alle de tre foreslåede nye rammer i Havdrup (224, 227 og 228) tages ud af den endelige kommuneplan. Områderne vurderes i stedet i forbindelse med en ny helhedsplan for Havdrup.
  • I ramme 301 (Stationspladsen, Solrød Bymidte) gives mulighed for flere etager (max 5 etager) ved omdannelse, fx til Borgernes Hus.
  • I ramme 306 (Uglegårdsskolen og Solrød Idræts Center) øges bebyggelsesprocenten til 50 for at sikre udvidelsesmuligheder.
  • I ramme 407 (Magleengen) udvides anvendelsen til offentlige formål for også at kunne rumme en eventuel fremtidig (dag)institution.
  • I ramme 416 B (Cordozasvinget Nord) udvides muligheden for omdannelse til boliger (bebyggelsesprocent på 50 og mulighed for 2-5 etager, lavest mod nord og vest).
  • I ramme 603 (Trylleskov Strand) reguleres det samlede antal boliger i bydelen fra 800 til 810 boliger.
  • Derudover er de generelle rammer suppleret med krav om, at der ved nye større boligområder i lokalplanlægningen skal udlægges et sammenhængende rekreativt grønt areal med offentlig adgang og i et omfang, der er passende ift. områdets størrelse.
    Som resultat af høringen suppleres med at der skal sikres forbindelse til den eksisterende by og oplagte funktioner/faciliteter i nærheden. Derudover skal der arbejdes med overgangen til det åbne land.

Med Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en ændring af kommuneplanen i form af udarbejdelse af Grønt Danmarkskort, som samler udpegninger af naturbeskyttelsesområder samt økologiske forbindelser (både eksisterende og potentielle).

De eksisterende udpegninger fra 2017 er videreført uændret, men suppleret med en række nye udpegninger - blandt andet langs Solrød Bæk, vest for Havdrup Kirke, et areal langs København-Ringstedbanen (til markfirben) samt en strækning langs kysten/stranden (potentiel udbredelse af den sjældne sommerfugl, Argus Blåfugl, som yngler ud for Trylleskoven. Afgrænsningen af Natura 2000-området ved Gl. Havdrup Mose er opdateret i forhold til seneste data.

Udpegningerne bygger på anbefalinger fra Lokalt Naturråd (2018), Naturkvalitetsplanen for Solrød Kommune (2020) og dialog med Grønt Råd (for Solrød Kommune) samt nabokommuner.

Derudover foreslås også, at udpegninger til skovrejsning ændres - primært omkring Solrød Landsby og langs Skensved Å. Der er primært arbejdet med at udpege mere neutralt område (hvor der kan ske skovrejsning efter en nærmere vurdering) eller konkret skovrejsningsområde. Dog er der udpeget et område omkring gravhøjene nord for Solrød Landsby til uønsket skov, for at sikre at gravhøjene fortsat ligger frit i det åbne landskab.

Som en konsekvens af høringsperioden justeres udpegninger til skovrejsning på matriklerne 5o og 20a, begge Solrød By, Solrød, tilbage til udpegningerne i Kommuneplan 2017.

Retningslinjer og redegørelser er opdateret og suppleret med nyt - især under det nye tema Grønt Danmarkskort (Natur). Derudover er der foretaget en række konsekvensrettelser, som følge af ovenstående ændringer, ny lovgivning mv.

Med Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en ændring af kommuneplanen med fokus på klimatilpasning.

Retningslinjer

Der er (under forebyggelse)indarbejdet to nye retningslinjer om kollektive og decentrale energiforsyningsanlæg og distribueringsanlæg (RL 5.1.2 og RL 5.1.3), for at sikre gennemførelsen af indsatser i Klimaplanen for Solrød Kommune (overgang og distribution af fx fjernvarme).

Under Klimatilpasning er der indarbejdet to nye retningslinjer om byudvikling på oversvømmelsestruede arealer (RL 5.2.5) og om placering af regnvandsbassinger på kommunale arealer (RL 5.2.7).

Retningslinjen om kystbeskyttelse (RL 5.2.8) er desuden opdateret med senest vedtaget beskyttelsesniveau (for havvandsstigninger).

Redegørelser

Redegørelserne er generelt er opdateret. Der er fx vedtaget en ny Risikostyringsplan (plan for håndtering af risiko for oversvømmelse/stormflod).

Kort

Både Klimatilpasningsplanens kort (oversvømmelse og prioritering) er opdateret ud fra seneste kendte tal og analyser.

Derudover er temaet suppleret med et nyt kort for regnvandsbassiner samt et nyt kort for energiforsyningsanlæg.

  • Generelt er alle rammer, der er i risiko for oversvømmelse fra enten regn eller hav, suppleret med denne oplysning (og hvor stor en del af området der kan forventes oversvømmet) samt en henvisning til det digitale oversvømmelseskort fra Klimatilpasningsplanen.
  • Derudover er der registreret, hvor der er reserveret areal til regnvandsbassiner (på kommunale arealer).
  • Ramme 209 (Scheels Eng), syd for Tykmosevej ved Havdrup, er suppleret med muligheden for klimatilpasningstiltag, som fx regnvandsbassiner.
  • De generelle rammer er suppleret med krav om etablering/forberedelse til el-ladestandere, jf. lovgivningen.

Øvrige ændringer

Dernæst et overblik over øvrige større ændringer i kommuneplanens resterende temaer:

Temaet er stort set overført uændret siden Solrød Kommuneplan 2017 med efterfølgende kommuneplantillæg.

I Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en genvedtagelse af temaet.

Redegørelser

Redegørelser er generelt opdateret ift. gældende lovgivning og gældende forhold, fx redegørelsen til RL 2.1.1 om kollektive energiforsyningsanlæg mv.

Under redegørelsen til RL 2.1.2 er suppleret med et nyt afsnit om Solrød Erhvervskile. Afsnittet uddyber, hvad området må anvendes til.

Der er ikke nogen egentlig rækkefølge for udvikling af erhvervsområder. Dette er der redegjort for i et særskilt afsnit under generel redegørelse for erhverv.

  • I ramme 416 A (Cordozasvinget Nord) øges muligheden for omdannelse til boliger med en højere bebyggelsesprocent samt mulighed for flere etager. Mulighederne for erhverv er uændret.
  • I ramme 608 A (Karlstrup Erhvervsområde ved Silovej) afgrænses muligheden for publikumsorienterede erhverv (af lokal karakter) til kun at omfatte matr.nr. 4x Karlstrup By, Karlstrup - hvis der kan sikres gode adgangsforhold for bløde trafikanter og tilstrækkeligt med p-pladser.
  • I ramme 222 B (Havdrup Industriområde) udvides anvendelsen til også at omfatte mulighed for detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper).

I Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en genvedtagelse af temaet.

I 2020 blev der udarbejdet en ny detailhandelsanalyse for kommunen, som skulle ligge til grund for opdateringen af temaet. Analysen indeholder en række anbefalinger, som har givet anledning til en række ændringer i temaet.

Se detailhandelsanalysen fra 2020 her.

Retningslinjer

Der lægges op til en ny retningslinje om særligt pladskrævende varer (RL 2.2.7), som udpeger et område i et eksisterende erhvervsområde i det nordlige Havdrup.

Ved behandlingen af kommuneplanforslaget besluttede Byrådet, at fastholde de nuværende udpegninger og den samlede ramme for butikker i lokalcentre. Derudover øges den enkelte butiks størrelse i lokalcentre til den maksimale størrelse for butikker, jf. Planloven (1.200 m2). 

Redegørelser

Redegørelserne er generelt opdateret ift. detailhandelsanalysen fra 2020.

Kort

Retningslinjekort for detailhandel er opdateret med den ændring, som er nævnt her (ny udpegning til særligt pladskrævende varer).

  • I ramme 222 B (Havdrup Industriområde) udvides anvendelsen til også at omfatte mulighed for detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper). Arealet til dette formål må samlet set ikke overstige 3.000 m2 og den enkelte butik (med særligt pladskrævende varer) må ikke overstige 1.500 m2.
  • I ramme 403 A (Jersie Center) øges den enkelte butiks maksimale størrelse til 1.200 m2.
  • I ramme 603 (Trylleskov Strand) øges den enkelte butiks maksimale størrelse til 1.200 m2.

Temaet er stort set overført uændret siden Solrød Kommuneplan 2017 med efterfølgende kommuneplantillæg.

I Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en genvedtagelse af temaet. Der er kun suppleret med en enkelt ny retningslinje:

Retningslinjer

Der er dog tilføjet en ny overordnet retningslinje om skiltning og reklame ved byggepladser (RL 6.1.5) - Find den her på siden med de overordnede retningslinjer for skiltning.

Derudover er der som følge af høringsperioden er retningslinje 6.3.1.10 (for henvisningsskilte mv. i Solrød Center) suppleret med en mulighed for at skilte langs Solrød Strandvej og Solrød Byvej i udvalgte lysmaster, samt mulighed for at opsætte et mindre skilt mod Mosevej ved indkørsler til Solrød Center.

Temaet er stort set overført uændret siden Solrød Kommuneplan 2017. Der er ikke foretaget ændringer i rammer ift. trafikale forhold.

I Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en genvedtagelse af temaet.

Temaet er dog opdateret ift. den nye Trafikplan 2021-2025 for Solrød Kommune, som kan ses her.

Mål

Byrådets mål er suppleret med 2 mål fra Budget 2021-2021, som du kan finde her på kommunens hjemmeside.

Retningslinjer

Da København-Ringstedbanen er etableret, udgår den tidligere reservation af udpegningerne for nye trafikanlæg (i RL 4.2).

Som følge af høringen genindføres reservation til en eventuel fremtidig omfartsvej ved Ll. Skensved og Naurbjerg, som punkt 4 i retningslinje 4.2 (om planlægning for nye trafikanlæg). Udpegningen fremgår af den statslige Fingerplan 2019, som en principiel linjeføring.

Redegørelser

Redegørelser er generelt opdateret ift. nyeste planlægning (fx Fingerplan 2019, den nye trafikplan, Movias Mobilitetsplan 2020 mv.).

Kort

Ringstedbanen udgår af kort over reservationer til trafikanlæg, som nævnt under retningslinjer (herover), lige som reservation til en mulig omfartsvej ved Ll. Skensved og Naurbjerg indtegnes.

Derudover er øvrige kort opdaterede, fx redegørelseskort for kollektiv trafik i overensstemmelse med den gældende busdrift pr. maj 2021.

Temaet er stort set overført uændret siden Solrød Kommuneplan 2017, på nær nedenstående mindre ændringer.

I Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev der lagt op til en genvedtagelse af temaet.

Retningslinjer

Der er foretaget mindre opdateringer - fx af gældende normer for værdisætning af træer (RL 7.1.4), og samme retningslinje er udvidet til at omfatte beskadigelser generelt af træer (fx ved påkørsler).

Mål

Byrådets strategi for træer udvides til også at omfatte træer ved idrætsanlæg, skoler og dagsinstitutioner. 

Se redegørelse for strategi for træer her.

Derudover er der foretaget en række mindre ændringer og redaktionelle rettelser i planen, primært i redegørelser.