Lovgivning, baggrundsmateriale m.m.

Kommuneplanen må ikke være i strid med lovgivningen eller statslige og regionale planer. Herunder kan du læse mere om lovgrundlaget og baggrundmateriale for kommuneplanarbejdet.

Det er Planloven, Fingerplanen (Fingerplan 2019), vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realisering af disse planer efter miljømålsloven, Natura 2000-skovplaner og råstofplan, som kommuneplanen blandt andet skal overholde.

Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Herudover skal Solrød Kommunes planlægning koordineres med nabokommunernes planlægning. Solrød Kommune grænser op til Greve, Roskilde og Køge kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsområdet. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og grønne områder er således koordineret gennem Fingerplanen og "Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet".

Solrød Kommune er samtidig en del af Region Sjælland. Regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, der udlægger konkrete råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som kommunerne skal respektere i deres videre planlægning.

Herunder kan du læse mere om de overordnede vilkår og bindinger, som planlægningen skal forholde sig til. Derudover kan der i kommuneplanens temaer være henvisninger til andet baggrundsmateriale.

Statslige og regionale interesser

Erhvervsstyrelsen har i 2018 udgivet Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Over­sigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommunepla­ner skal være i overensstemmelse med.
Se mere om de statslige interesser her på Erhvervsstyrelsens (Bolig- og Planstyrelsens) hjemmeside.

Læs mere om de øvrige statslige og regionale interesser i listen herunder:

De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i Planloven.

Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven skal særligt sikre, at:

  • Der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund.
  • Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
  • De åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdig.
  • Biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.
  • Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og
  • Alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

I hovedstadsområdet skal kommuneplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videreføres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening - se mere under Fingerplanen her på siden.

Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Em­nerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte "kommuneplankata­log".

Se Planloven her, LBK nr. 1157 af 01/07/2020.

Ifølge Planlovens § 11 f, stk. 4, skal der for de kystnære dele af byområdet ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at:

  • Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.
  • Der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer.
  • Der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.
  • Offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Kystnærhedszonen er en 3 km zone fra kysten og ind i landet, som omfatter sommerhus-, landzone- og byzoneområder. Solrød Kommune har ingen sommerhusområder, men et større landzoneområde og byområde inden for kystnærhedszonen.
Se kort over kystnærhedszonen her.

De landsplanmæssige interesser varetages (udover af Planloven) hovedsageligt gennem regeringens landsplanredegørelse og landsplandirektiver:

  • Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Formålet er at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Der fremlægges en ny landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg.

  • Landsplandirektiver, der har form af cirkulærer, er mere præcise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten være tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af præcist udpegede arealer til et bestemt formål.

Landsplanredegørelsen beskriver rammerne for kommunernes planarbejde og skaber afsættet for, at kommunerne kan følge op på regeringens visioner på planområdet.

Landsplanredegørelse 2019

Den seneste landsplanredegørelse fra 2019 "Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet" fokuserer på følgende 6 emner:

  1. Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning
  2. Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet
  3. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
  4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv
  5. Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet
  6. Øvrige plantemaer

Se Landsplanredegørelse 2019 her (Erhvervsministeriet).

Solrød Kommuneplan 2021 er i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner.

De særlige forhold i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planlægning. Staten har derfor udarbejdet landsplandirektivet Fingerplanen, der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet.

Med den seneste Fingerplan (2019) udvides byfingeren i Solrød Kommune til også at omfatte Solrød Landsby, hvor der lægges op til en række muligheder for byudvikling. Samtidig åbnede Fingerplanen op for, at der kan etableres op til 150 nye boliger ved Havdrup (hvis der kan redegøres for behovet - se mere om redegørelse for byvækst under tema om By- og boligudvikling her i kommuneplanen).

Se Fingerplan 2019 her.

Eller se mere om Fingerplanen (også tidligere versioner) her på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.

Hovedformålet er at sikre, at fingerby-strukturen, som har været rettesnor for de seneste næsten 75 års planlægning, videreføres. Det betyder, at:

  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre storbyområde.
  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.
  • Udlægning af ny byzone begrænses.
  • Rækkefølgebestemmelserne bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede infrastruktur og den kollektive trafikbetjening, et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede behov for nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden og en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet.

Fingerplanen reserverer desuden arealer til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne. Du kan se udpegningen til transportkorridoren på Retningslinjekort for reservationer til trafikanlæg.

Solrød Kommuneplan 2021 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer.

Målene for vand- og naturkva­liteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration.

  • Vandområdeplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde.
  • Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).

Se mere om Vandområdeplanerne her.

Se mere om Natura 2000-planerne her.

Kommunen har pligt til at iværksætte plejeplaner for Natura 2000-områderne, der sikrer at disse mål opfyldes.

Region Sjælland har ansvaret for råstofplanlægningen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Planlægningen skal endvidere sikre at graveområder udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilgængelige og økonomisk mest rentable. Regionsrådet vedtog i marts 2020 Råstofplan 2020.

Se Råstofplan 2020 for Region Sjælland her.

Kommuneplanen må ikke have et indhold, som er i strid med råstofplanlægningen. Under plantemaerne for erhverv-råstofindvinding og åbent land-geologi, findes der retningslinjer, der relaterer sig direkte til råstofområderne. Endvidere er det præciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er ønskelig efter endt råstofindvinding. Region Sjælland er dog myndighed ift. arealanvendelse, når råstofindvinding ophører.

Råstofplan 2020 udpeger ingen arealer i Solrød Kommune.

Solrød Kommuneplan 2021 indeholder få ændringer i arealudpegninger i forhold til den tidligere kommuneplan fra 2017.

De væsentligste ændringer siden sidste kommuneplan er i forhold til arealudlæg:

  • Udlæg til 3 nye boligområder ved Havdrup.
  • Udpegninger til potentielle nye naturbeskyttelsesområder samt økologiske forbindelser (Grønt Danmarkskort).
  • Ændring i udpegninger til skovrejsning.

Konsekvenser for nabokommuner

Mod syd er Køge Kommune i en rivende udvikling med blandt andet Køge Nord Station og bydel, udvidelse af transportcenter, etablering af Campus-området samt udvidelsen af sygehuset (til universitetssygehus). I Roskilde Kommune er det især Roskilde by der er under udvikling med blandt andet Musicon-bydelen. I Greve Kommune lægges der i kommuneplanforslaget op til yderligere motorvejsnære udlæg til erhverv og der arbejdes med yderligere fortætning både af boligområder og erhvervsområder, lige som i Solrød Kommune.

Således bærer udviklingen i nabokommunerne, såvel som i Solrød Kommune, fortsat præg af vækst samt den tætte beliggenhed på København (og den nye København-Ringstedbane fx ved Køge Nord) og naturskønne omgivelser. Udviklingen af regionen kan ses som en samlet indsats, der understøtter hinandens udvikling og sammen løfter hele regionen.

Ændringerne i Solrød Kommuneplan 2021 er fortsat i balance med den øvrige planlagte udvikling i nabokommunerne, herunder er indarbejdet mulighed for at afskærme fx byggeri i Skandinavisk Transport Center (Køge) og i Solrød Erhvervskile med skov/beplantning.

Samspil med infrastruktur

Solrød Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan bære en yderligere byudvikling i Solrød Kommune. Byudviklingen i strandområdet (byfingeren) følger principperne i Fingerplan 2019 om at bygge videre på eksisterende infrastruktur og fremme udvikling i de stationsnære områder.

Solrød Kommune arbejder sammen med Køge Kommune for en direkte stiforbindelse (langs S-banen) til Køge Nord Station (i Køge Kommune). Derudover arbejder Solrød Kommune fortsat for at den planlagte S-togstation i Trylleskov Strand bydelen kan blive en realitet.

Solrød Kommunes planlægning fremmer byudviklingen i de stationsnære områder og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsnære områder til at bevæge sig til og fra stationen på cykel eller gåben ved at supplere planlægningen med gode cykel- og gangforhold.

Det åbne land

For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Solrød Kommune har fx i samarbejde med Greve Kommune i 2011 udarbejdet en fælles landskabsanalyse, som fortsat er med til at danne grundlag for administration af interesserne i det åbne land. Derudover har Solrød Kommune været i dialog med nabokommunerne om de foreslåede ændringer i udpegninger for det åbne land.

Solrød Kommune er en del af Greater Copenhagen, som er et erhvervspolitisk samarbejde mellem 46 østdanske og 33 skånske kommuner og de tre regioner, Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden. I samarbejdet arbejdes med en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling med henblik på at skabe arbejdspladser og have økonomisk råderum til velfærd, service og uddannelse for alle borgerne i hele Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen bygger videre på de senere års samarbejde og indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme.

I samarbejdet vil man:

  • Understøtte den fælles markedsføring af ”Greater Copenhagen”.
  • Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur.
  • Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.
  • Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst.
  • Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser.

Du kan læse mere om Greater Copenhagen samarbejdet her.

Den regionale udviklingsstrategi er Region Sjællands strategi for udviklingen af hele Region Sjælland frem til 2025. Strategien inviterer og danner ramme for fælles indsatser og brede partnerskaber inden for centrale områder, som grøn omstilling, sundhed, infrastruktur, uddannelse og udvikling af landdistrikterne.

Temaerne i strategien er:

  • Den attraktive region
  • Den kompetente region
  • Den sammenhængende region
  • Den grønne & bæredygtige region

Strategien sætter ny retning med FN's Verdensmål som omdrejningspunkt for den regionale udvikling. Strategien arbejder for at fremme bæredygtige løsninger, der vil bevæge regionen i en mere positiv økonomisk, social og grøn retning.

Hvert tema forholder sig til FN's Verdensmål og indeholde regionens strategiske mål og en række indsatsområder.

I forlængelse af strategien udarbejder Region Sjælland handlingsplaner, der vil bidrage til at omsætte strategien til konkrete indsatser og vise, hvordan Regional Sjælland ønsker at arbejde med regional udvikling.

Kommuneplanforslaget er blevet vurderet (screenet) i forhold til, om der skal udarbejdes en Miljøkonsekvensrapport, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, i ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” (LBK nr. 973 af 25. juni
2020).

Se mere om miljøscreeningen af kommuneplanforslaget her.

Øvrig lovgivning og baggrundsmateriale

Herunder er beskrevet en række øvrigt lovgivning, som kommuneplanen også er underlagt, fordelt på de temaer i kommuneplanen, hvor de er anvendt. Hvis et tema ikke fremgår af listen herunder, er det fordi lovgrundlaget og baggrunden for temaet er at finde i det øvrige materiale her på siden.

Generelt for hele kommuneplanen er Byrådets mål enten overført uændret fra den nu aflyste Solrød Kommuneplan 2017, eller hentet fra enten Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden eller Budget 2021-24 (som du kan finde her på kommunens hjemmeside).

Nedenfor kan du læse om den specifikke lovgivning og baggrundsmateriale for de enkelte delemner indenfor det åbne land:

Generelt er det åbne land omfattet af:

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Gammel Havdrup Mose, Natura 2000-område nr. 150, Fuglebeskyttelsesområde F103.

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Ølsemagle Strand og Staunings Ø, Natura 2000 område nr. 147, Habitatområde H130.

  • ”Kulturmiljøer 2”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2000.

  • ”Kulturmiljøer 3”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2003.

  • ”Kirkeomgivelser, registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt” 2000.

  • Slots- og kulturstyrelsens nationale register.

  • Landbrugsloven, LBK nr. 27 af 04/10/2017 § 3, stk. 1.

  • Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010, § 2, stk. 2, om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.

  • Lov om støtte til udvikling af landdistrikter, lov nr. 338 af 17. maj 2000.

  • Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006

Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK Nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om miljømål, lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 (”Miljømålsloven”).

Bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016 om afgift af spildevand.

Bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Bekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2016 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvand og grundvand.

Bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ”Miljømålsloven” senere i Lov om vandplanlægning).

Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III).

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, indeholder Hovedopland 2.4 Køge Bugt.

Spildevandsplan 2014-2026 for Solrød Kommune.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder.

Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Regulativ for husholdningsaffald i Solrød Kommune 2016.

Regulativ for erhvervsaffald i Solrød Kommune 2014.

Solrød Kommunes affaldshåndteringsplan 2014-2024.

Danmarks uden affald – strategi og ressourceplan 2013-2018.

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 (Deponeringsbekendtgørelsen). Det er implementeringen af EU’s direktiv om deponeringsanlæg i dansk lovgivning.

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1672 af 15. december 2016. (Genanvendelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001.

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering, Region Hovedstaden, Bygherreforeningen.

Lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 af lov om forurenet jord.

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune, marts 2012.

Håndbog om Miljø og Planlægning”, Miljøstyrelsen 2004.

”Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”, bekendtgørelse nr. 1590 af 10.12.2014.

”Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller”, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2015.

”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015.

”Vejledningsnotat om Planlovens regler ved opstilling af husstandsmøller” Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 17. april 2012.

”Vindmøllers afstande til overordnede veje og jernbaner”, rapport fra Energiministeriet og Transportministeriet, 2010.